|
Publiceret: 24/06 2010 13:15 | Opdateret: 02/08 2010 08:30 Hver tredje dansker kan nu selv bestemme, hvornår de møder og får fri fra arbejdet. Vi flekser som aldrig førHver tredje dansker kan nu selv bestemme, hvornår de møder og får fri fra arbejdet. Siden 2005 har 123.000 flere danskere fået flekstid. Af Kåre Kildall Rysgaard, Stickelbergs Bureau Når der er behov for det, kan 1,6 millioner danskere tage tidligt fri og i stedet arbejde længere en anden dag.
Flekstid er blevet så populært, at hver tredje dansker i dag har ordningen, viser Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsundersøgelse. Fra 2005 til 2009 er der kommet 123.000 flere på flekstid. Tallene dækker over, at 39 procent af medarbejderne i industrien og 21 procent i byggebranchen efterhånden har fået flekstid.
Flekstiden gavner familienDen moderne arbejdsplads er præget af, at man ikke stempler ind, men har tillid til, at medarbejderne selv kan styre arbejdstiden, mener Annelise Rasmussen, konsulent på 3F´s Fagpolitiske Center for Arbejdsliv. - Flekstid giver bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Det er blevet lettere for folk i byggeriet at aflevere børn om morgenen, når de ikke skal møde klokken seks, men er på flekstid, siger hun.
Der kan dog også være ubehagelige bagsider ved flekstiden, fortæller Annelise Rasmussen. Blandt andet hvis medarbejderne presses til at arbejde ekstra uden at få overarbejdsbetaling, fordi de ekstra timer bare kommer på flekskontoen.
Nogle faggrupper som blandt andet buschauffører, butiksansatte, lærere og personale på sygehuse kan heller ikke få flekstid, fordi arbejdet ligger på bestemte tidspunkter.
Nedbringer antallet af sygedageDansk Industri oplever, at flekstiden generelt er en fordel for medarbejdere og arbejdspladser.
- Stigningen i flekstid er et udtryk for, at ledere og medarbejdere stoler mere på hinanden. Man samarbejder om at drive virksomheden, og medarbejderne har en ansvarsfølelse for arbejdet. Fordelen er, at virksomhederne får nogle tilfredse og motiverede medarbejdere, der er fleksible og produktive, siger Jesper Madsen, chefkonsulent i Dansk Industri.
Han er overbevist om, at flekstid nedbringer antallet af sygedage, men advarer mod, at ordningen kan misbruges. Medarbejdere kan stik imod hensigten opspare ekstra timer, når der er lidt at lave, og holde fri, når ordrerne vælter ind.
|